unisportShop2017

Vinícius: Jeg er kun 19 år og målene skal nok komme

VINICIUS 380x501Thumb

Vinícius Junior er en af de bedste spillere på Real Madrid-holdet i øjeblikket. Han er for nylig blevet interviewet til brasilianske Esporte Interativo og vi har valgt at oversætte det til jer:


Om en sæson med op- og nedture, samt klubbens støtte til ham:
- Jeg tager det meget stille og roligt med familien og jeg tænker altid på klubben og at være rolig, når jeg spiller. Starten på sæsonen var lidt svær, fordi jeg ikke spillede så meget og ikke havde den store selvtillid, men klubben har altid givet mig sin støtte for at jeg kunne tage det roligt nu, hvor de bedste kampe spilles. Vi har brug for alle spillere.

Der er også masser af støtte fra de øvrige brasilianere:
- Marcelo, Casemiro, Militao, Rodrygo…Vi er yngre og vi hjælper altid hinanden, for her siger man at det svære ikke er at komme hertil, men at få lov til at blive og tænke sig godt om.

Mulig udlejning:
- Det var aldrig med i mine overvejelser og jeg ved, at i fodbold ændrer tingene sig hele tiden. Ind i mellem tænker man, at det ville være bedre at skifte klub og det er altid meget svært midt i sæsonen. Jeg har aldrig tænkt den tanke. Jeg har altid ønsket at blive her og give det bedste og atter komme til at spille med de bedste i verden og jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud at forlade klubben, for man kommer til at falde i niveau til træning, til kamp og i alt andet.

Han har dog været udsat for en del kritik. Om det siger han:
- Jeg har tidligere scoret masser af mål og her er jeg lidt længere væk fra mål og så bliver det sværere, men jeg er kun 19 år Jeg forbedrer mig med støtte fra mere erfarne spillere, som scorer meget og som altid hjælper mig til at bevare roen. Raheem Sterling gjorde det samme i min alder. Han lavede ikke så mange mål og i denne sæson mener jeg, at han har lavet 15-16 mål og bliver hele tiden bedre end sæsonen før. Jeg ved, at målene kommer på et tidspunkt. Zidane hjælper mig med at forbedre mine afslutninger og bevægelserne i skudøjeblikket. Med en træner, som selv har spillet, bliver det meget lettere. Han hjælper mig meget både på og uden for banen.

Forholdet til Zidane i svære øjeblikke:
- Jeg synes, at det er svært, selv om vi har mange spillere her, alle på et meget højt niveau. Zidane snakker altid med os og han har altid givet mig tillid til at kunne bevare roen og ikke tænke negative tanker og det gør mig glad. Han har hjulpet mig meget. Han har tillid til alle spillere, ikke blot i nogle få stykker. Han stiller aldrig med samme hold. Han holder alle til ilden og hjælper alle, indtil de har selvtillid nok.

Zidane som træner:
- Han sætter en video på og viser hvad spillerne gør godt og hvad de gør skidt, samt hvor der er nogle ting, som de kan forbedre. På dette område har jeg arbejdet rigtig godt i forhold til at score og det har udviklet mig meget og jeg har hjulpet holdet mere, ligesom holdet også har hjulpet mig. I år indkasserer vi færre mål end de andre hold i LaLiga og det giver også resultater.

Rodrygo vs. Vinícius:
- Her er der plads til alle, det er svært for spillerne og for træneren. Zidane ændrer meget på startopstillingen og alle får det samme antal kampe og minutter. Alle er lige, bortset fra Casemiro (griner, red.). Rodrygo og jeg hjælper hinanden. Han var min ven i Brasilien og jeg ønsker at spille sammen med ham på landsholdet. Han er en rigtig god ven, både ham og resten af brasilianerne. Med Rodrygo og Militao mødes jeg ofte uden for klubben. Rodrygo og jeg har samme alder. Vi mødes hos hinanden og spiller computer.

Hazards tilbagekomst:
- Det bekymrer mig ikke. Det gør mig glad, at han er på vej tilbage. Han er en spiller mere, som Zidane kan regne med og det indikerer sandsynligvis, hvad det betyder at mangle en spiller med ekstraordinær kvalitet og han vil hjælpe os meget resten af sæsonen. Vi bliver bedre med ham og vi ønsker at gøre brug af hele truppen.

Om at spille på højrekanten:
- Jeg skal forbedre mig en smule. Jeg havde aldrig spillet i højresiden og her er jeg nødt til at gøre det engang i mellem. Alt er lettere på venstrekanten, her ved jeg hvad jeg skal og i højresiden er det sværere. Jeg vil helst spille i venstresiden, men hvis Zidane regner med mig på højrekanten, så spiller jeg der, selv om der er mange spillere til den kant.

Om støtten fra tilhængerne:
- Tilhængerne kunne lide, at jeg i sidste sæson søgte mod mål hver eneste gang, at jeg fik bolden. De støtter mig altid og de gør mig glad. Jeg vil gerne skænke dem masser af mål og titler.

Træning for at blive bedre til at score mål:
- Det gør jeg sammen med Zidane og David Bettoni. Jeg bad om lov til, at de lærte mig at blive udviklet hurtigst muligt.

Ottendedelsfinale mod Manchester City:
- Det bliver en stor kamp. Vi skal altid være forberedte, uanset modstanderen og Real Madrid er altid stærke i Champions League. Det bliver meget svært, for City forstår at spille rigtig godt.

Reinier Jesús:
- Jeg har ikke snakket med ham. Vi kommer til at snakke her. På mobil er det altid lidt sværere, men det bliver anderledes, når der kommer en brasilianer mere til os. For at blive stærk her, skal man have en fokuseret tankegang og han kommer til at spille for Castilla med Raúl som træner. Han har fire måneder til at udvikle sig.

Copa America eller OL:
- Hvis jeg kunne, ville jeg spille begge to. Men det er min sidste mulighed for at deltage i OL, jeg vil gerne være olympisk mester og få en plads i landsholds-historien. Jeg har endnu ikke snakket med Real Madrid om det. Vi må se, hvad der er det bedste for klubben og for alle.

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.

Lidt om sunde fodboldspillere viagra online